I morgen er det tredje gang vi opfører En Symfoni til et sted. Hver gang bliver vi dybt påvirkede af byens mentalitet og de mennesker vi møder. Den klassiske musik bliver en slags mødested, hvor mennesker i de her byer udveksler deres personlige fortællinger om byen de bor i. Vi har intense dage med mange møder, hvor vi pakker instrumenterne ud og får folk til at skrive og fortælle, mens vi sammen med komponist, forfatter og filmmand suger stemninger, mønstre, fornemmelser og konkretheder til os. Pludselig ligger der en tekst fra Cronhammars barnebarn, der skriver om sin farfars kunstværk Elia. Og Mr. Herning viser sig at være en følsom og åben mand. Bartenderen på City Bodegaen er rummeligheden selv, mens han byder alle sine gæster på gratis kaffe. De pensionerede sypiger viser os, hvordan maskinerne trådes, mens børnene drømmer om Herning om 100 år. Det forpligter på en helt særlig måde, at stille sig på scenen og formidle byen, når vi lærer den at kende på denne måde. I morgen opfører vi en Symfoni til Herning. Det er once in a lifetime. Og bagefter rejser vi videre, – med et stykke af Herning i lommen og i hjertet
Comments are closed